Timens organisering - Henning Romme Lund

Kend dit digitale læremiddel

Henning Romme Lund — Mon, 24 Sep 2018 09:50:16 +0000

Brug digitale virkemidler, til det de er bedst til, og vær bevidst om de ting, som de ikke er så gode til.

Digitale læremidler, som anvendes i undervisning, kan opdeles i overordnet to forskellige kategorier; de ikke didaktiserede, såsom Word, Google Drive, Excell osv. og de didaktiserede såsom iBøger, faglige online quizzer, simulationer osv. , dvs. programmer lavet til undervisning

Jeg har i tabelform sammenfattet fordele og ulemper ved forskellige digitale læremidler med udgangspunkt i Jeppes Bundsgaard og Hansens Læremiddeltypologi.

Ifølge læringsforsker Christian Dalsgaard , skal man være forsigtigt med at anvende læringsmaterialetypologier for håndfast.
Selvom Bundsgaard og Hansen tilknytter en læringsteori til forskellige digitale læremidler, så er det i sidste ende lærerens rammesætning for undervisningen, der er bestemmende for hvilket læringsteoretisk tilgang som undervisningen organiseres efter.

Bundgaard og Hansens digitale læremiddeltypologi:


Navn og beskrivelse	Anvendelse	Læringsteoretisk- udgangspunkt	Fordele	Ulemper
Repetitive digitale læremidler: Eksempler: Digitale multible-choice quizzer og digitale test	Hjælper med at træne rutiner og genkendelse af fakta	Ofte udgangspunkt i behavioristisk læringsteori. Computeren kommer med et stimuli – et spørgsmål – eleven svarer og får så enten positiv eller negativ feedback	Aktiverer Muligt at arbejde i eget tempo Øjeblikkeligt feedback Kan træne begrebsligt korrekthed Kan give data til læreren	Lukkede opgaver hæmmer fagligt engagement, da mål med opgaver ofte er, at de skal færdiggøres Opgaver er ofte kontekstspecifikke, hvilket ofte gør dem svære at overfør til andre ikke helt ens problemstillinger
Formidlende digitale læremidler: Eksempler: iBøger og Fagplatforme Minder om papirbøger dog med digitale medier som video,links quizzer og regnearksdatasæt. Kan være lineær med en stadig øget progression eller som en hjemmeside med flere indgange til de faglige emner	Anvendes ofte ud fra strukturen: 1. læreren præsentere det faglige stof, 2. stiller en opgave med udgangspunkt i fagtekster, 3. tjekker om alle har forstået opgaven 4. elever i grupper eller alene arbejder med problemstillinger. 5. opsamling i plenum	Instruktivistisk og deduktivt. Viden kan overføres, i en regelbundet og generel form, der indlæres gennem bearbejdning	Systematisk og didaktisk formidling skaber klarhed og engagement Viden sættes i kontekst eksempelvis bliver grafer forklaret med grafer, tal og ord	Indeholder oftest faglig viden i en generaliseret form. Dette betyder, at de oftest ikke er opbygget sags- eller problemorienteret, hvilket oftest fører til, at eleverne ikke arbejder på de højeste taksonomiske niveauer
Stilladserende digitale læremidler: Eksempler Surveybanken.dk, Vismandsspillet.dk eller allerede færdigt lavede regnearksmodeller	Stilladserende virkemidler giver mulighed for at eksperimentere og erfare konsekvensen af hvis en faktor ændres eller fjernes	Kognitiv, konstruktivistisk Udgangspunktet er, at viden ikke kan overføres, men må skabes hos eleven selv gennem problemløsning.	Tillader og indbyder til eksperimenter og skabelse af egne erfaringer. Elevstyret	Læreren skal bruge tid til at rammesætte brug. Stilladsering kan fungere, som en krykke eleverne har svært ved frigøres sig fra
Praksisstilladserende digitale læremidler: Jeg har ikke kendskab til praksisstilladserende læremidler inden for gymnasiet fagrækker Læreren må derfor skabe sit eget.	Simulerer og understøtter professionelle praksisser som journalist, embedsmand eller politiker osv. Muliggør samarbejde og videndeling	Socialkonstruktivistisk læringsteori eller socialkulturel læringsteori. Videnstilegnelse sker intersubjektivt og som del af en kollaberativ proces.	Praksisnære problemstillin-ger kræver anvendelse af viden af højere taksonomisk orden	Elevsamarbejde og anvendelse af praksisnære autentisk værktøjer kan være kompliceret, og dermed svært og overskueligt for nogle elever. Lærerens rolle er derfor også at reducere kompleksiteten Tidskrævende for læreren, at opbygge digitale stilladser, da de ikke findes i færdig købt form

(Bundsgaard og Hansen, 2013).

Kilder:
Bundsgaard J. & Hansen T.I.(2013), forskningsrapporten “Kvaliteter ved digitale læremidler og ved pædagogiske praksisser med digitale læremidler”. København: Undervisningsministeriet.

Hansen, J.H. (2007)”Digitale didaktiske læremidler – bidrag til en lærermiddeltypologi”, i “Gymnasiepædagogik 61 – Læremidler i didaktisk sammenhæng”.

Rambøll Management Consulting og Boston Consulting (2014). Anvendelse af digitale læremidler – Effektmåling, København: Rambøll Management Consulting og Boston Consulting.

Indlægget Kend dit digitale læremiddel blev først udgivet på Henning Romme Lund.

Bedre og en mere varieret undervisning med flipped classroom

Henning Romme Lund — Fri, 02 Sep 2016 13:56:20 +0000

Flippet undervisning må ikke kun være undersøgelsebaseret, som det kommer til udtryk i den amerikanske version af flipped classroom/flipped learning. Der er brug for variation af undervisningen ifølge forsker for Syddansk Universitet Ane Qvortrup. Hun anbefaler, at man anvender det digitale medium til at skabe endnu bedre variation af aktiviteter.

Hun skriver blandt andet i artiklen “Hvorfor (ikke) flippe” i den nye danske antologi om flipped learning “Alle Kan Flippe”, at nyere forskning viser at;

“Nogle elever har nemt ved og lærer godt af visse undervisningsformer, mens andre elever har nemt ved og lærer godt af andre former.

Der er altså ikke nogen værdi i at erstatte en formidlings- og træningsorienteret overfladestrategi med en undersøgelses- og problemorienteret dybdestrategi, men derimod at skabe en balance, så formidling og træning, undersøgelse og problemløsning finder sted i forskellige undervisningsmæssige kontekster, der er metodisk varieret med tydelige koblinger mellem overflade og dybde.”

Ane Qvortrup pointe er positiv i den betydning, at flipped classroom og flipped learning i en dansk kontekst skal differentere sig fra amerikansk flipped classroom og flipped learning – hvor flippet undervisning er karakteriseret ved at kun skulle være undersøgelses og problembaseret. Dansk flipped classroom skal medtænke det digitale for at skabe rum for bedre variation af formidling, træning, diskussion og undersøgelse- og problemorienteret undervisning.

At anvende flipped classroom i Danmark betyder ikke, at man skal smide mange traditionelle undervisningsformer ud med badevandet. Flipped classroom er en mulighed for at forny dem med digitale medier og organisere dem bedre.

Det er det samme udgangspunkt jeg har i min bog “Flipped Classroom – kom godt i gang” fra Systime, og i mit bidrag til antologien “Flip din undervisning” fra Turbine Akademisk.
“Alle Kan Flippe” er udgivet af Lindhardt og Ringhoff 2016 og redigeret af Anne Mette Lundstrøm

Indlægget Bedre og en mere varieret undervisning med flipped classroom blev først udgivet på Henning Romme Lund.

Flipped classroom handler ikke om at al undervisning skal være elektronisk

Henning Romme Lund — Mon, 11 Jul 2016 15:03:26 +0000

Flipped classroom handler ikke om at al undervisning skal være elektronisk.

Video og IT hjemme giver mulighed fo,r at du har mere tid til ansigt til ansigt undervisning.

Når du anvender flipped classroom videoer, så anvendes IT derhjemme. Det giver mulighed for, at du og dine elever har mere tid snakke, diskutere og komme ud i samfundet og naturen i den normale skoletid.

Indlægget Flipped classroom handler ikke om at al undervisning skal være elektronisk blev først udgivet på Henning Romme Lund.