Brug digitale virkemidler, til det de er bedst til, og vær bevidst om de ting, som de ikke er så gode til.

Digitale læremidler, som anvendes i undervisning, kan opdeles i overordnet to forskellige kategorier; de ikke didaktiserede, såsom Word, Google Drive, Excell osv. og de didaktiserede såsom iBøger, faglige online quizzer, simulationer osv. , dvs. programmer lavet til undervisning

Jeg har i tabelform sammenfattet fordele og ulemper ved forskellige digitale læremidler med udgangspunkt i Jeppes Bundsgaard og Hansens Læremiddeltypologi.

Ifølge læringsforsker Christian Dalsgaard , skal man være forsigtigt med at anvende læringsmaterialetypologier for håndfast.
Selvom Bundsgaard og Hansen tilknytter en læringsteori til forskellige digitale læremidler, så er det i sidste ende lærerens rammesætning for undervisningen, der er bestemmende for hvilket læringsteoretisk tilgang som undervisningen organiseres efter.

Bundgaard og Hansens digitale læremiddeltypologi:

 
Navn og beskrivelse Anvendelse Læringsteoretisk-
udgangspunkt
Fordele Ulemper
Repetitive digitale læremidler:

Eksempler:
Digitale multible-choice quizzer og digitale test

 

 

Hjælper med at træne rutiner og genkendelse af fakta Ofte udgangspunkt i behavioristisk læringsteori.

Computeren kommer med et stimuli – et spørgsmål – eleven svarer og får så enten positiv eller negativ feedback

Aktiverer

Muligt at arbejde i eget tempo

Øjeblikkeligt feedback

Kan træne begrebsligt korrekthed

Kan give data til læreren

Lukkede opgaver hæmmer fagligt engagement, da mål med opgaver ofte er, at de skal færdiggøres

Opgaver er ofte kontekstspecifikke, hvilket ofte gør dem svære at overfør til andre ikke helt ens problemstillinger

Formidlende digitale læremidler:

Eksempler:
iBøger og
Fagplatforme

 

Minder om papirbøger dog med digitale medier som video,links quizzer og regnearksdatasæt.

Kan være lineær med en stadig øget progression eller som en hjemmeside med flere indgange til de faglige emner

Anvendes ofte ud fra strukturen:

 

1. læreren præsentere det faglige stof,
2. stiller en opgave med udgangspunkt i fagtekster,
3. tjekker om alle har forstået opgaven
4. elever i grupper eller alene arbejder med problemstillinger. 5. opsamling i plenum

Instruktivistisk og deduktivt.

Viden kan overføres, i en regelbundet og generel form, der indlæres gennem bearbejdning

Systematisk og didaktisk formidling skaber klarhed og engagement

Viden sættes i kontekst eksempelvis bliver grafer forklaret med grafer, tal og ord

Indeholder oftest faglig viden i en generaliseret form. Dette betyder, at de oftest ikke er opbygget sags- eller problemorienteret, hvilket oftest fører til, at eleverne ikke arbejder på de højeste taksonomiske niveauer
Stilladserende digitale læremidler:

Eksempler
Surveybanken.dk, Vismandsspillet.dk
eller allerede færdigt lavede regnearksmodeller

Stilladserende virkemidler giver mulighed for at eksperimentere og erfare konsekvensen af  hvis en faktor ændres eller fjernes Kognitiv, konstruktivistisk Udgangspunktet er, at viden ikke kan overføres, men må skabes hos eleven selv gennem problemløsning. Tillader og indbyder til eksperimenter og skabelse af egne erfaringer.

Elevstyret

Læreren skal bruge tid til at rammesætte brug.

Stilladsering kan fungere, som en krykke eleverne har svært ved frigøres sig fra

Praksisstilladserende digitale læremidler:

 

Jeg har ikke kendskab til praksisstilladserende læremidler inden for gymnasiet fagrækker

Læreren må derfor skabe sit eget.

 

 

 

 

Simulerer og understøtter professionelle praksisser som journalist, embedsmand eller politiker osv.

Muliggør samarbejde og videndeling

 

Socialkonstruktivistisk læringsteori eller socialkulturel læringsteori.

Videnstilegnelse sker intersubjektivt og som del af en kollaberativ proces.

Praksisnære problemstillin-ger kræver anvendelse af viden af højere taksonomisk orden Elevsamarbejde og anvendelse af praksisnære autentisk værktøjer kan være kompliceret, og dermed svært og overskueligt for nogle elever.

Lærerens rolle er derfor også at reducere kompleksiteten

 

Tidskrævende for læreren, at opbygge digitale stilladser, da de ikke findes i færdig købt form

(Bundsgaard og Hansen, 2013).

 

 

Kilder:
Bundsgaard J. & Hansen T.I.(2013), forskningsrapporten “Kvaliteter ved digitale læremidler og ved pædagogiske praksisser med digitale læremidler”.  København: Undervisningsministeriet.

Hansen, J.H. (2007)”Digitale didaktiske læremidler – bidrag til en lærermiddeltypologi”, i “Gymnasiepædagogik 61 – Læremidler i didaktisk sammenhæng”.

Rambøll Management Consulting og Boston Consulting (2014). Anvendelse af digitale læremidler – Effektmåling, København: Rambøll Management Consulting og Boston Consulting.