Podcast i undervisningen
Hvad er podcast og hvorfor bruge den i undervisningen?
Mit navn er Henning Romme Lund. Jeg er underviser på Roskilde Gymnasium i fagene historie og samfundsfag og derudover er jeg IT-vejleder.
Jeg er personligt fantastisk begejstret for podcastmediet, både privat men også i min daglige undervisning, hvor jeg ofte inddrager mediet.
Som sideprojekt driver jeg podcasten “Historienørd”, sammen med gode kollegaer. Den udkommer som vinden blæser.
Jeg er dog ikke den eneste, der begejstret for mediet.
Podcast indgår som anbefalet medie, som eleverne skal stifte bekendtskab med i Undervisningsministeriets “Digitale kompetencer – vejledning 2017”, og det er der gode grunde til.
Podcast er et fortrinsvist nyt lydmedie, som er i kraftig vækst. En podcast er en lydoptagelse, du kan lytte på, når du har lyst, dvs. radio på internettet. De store radiostationer DR, Podimo og radio4 har deres eget streaming-on demand service og udgiver mange af deres programmer som podcast – en slags “Netflix” for lyd.
Der er også opstået et underhav af podcast-nicheproduktioner fra museer, medier, foreninger, universiteter, privatpersoner og virksomheder.
Podcast afspilles oftest på en mobiltelefon og lyttes til i bilen, i toget, under madlavning eller støvsugning, men de kan også afspilles på en normal computer. Podcast, der kan lyttes til overalt og på farten, giver mulighed for programmer af en længere varighed og dermed også mere tid til fordybelse.
Podcast er ofte en halv til en hel time lange, og nogle emner behandles over flere episoder. Podcast egner sig dermed til faglig fordybelse, og mange podcast kan med fordel præsenteres for eleverne.
Mange podcast er ikke bange for tung faglighed, hvor der citeres kilder, anvendes teori og faglige metoder, samtidigt med, at de er lette nok til at lytte på mens man laver noget andet – vasker op eksempelvis.
Lykkedes det at skabe interesse for de faglige podcast, har man i mine øjne åbnet op for personlig og faglig udvikling.
Billed- og podcast-tekst.: Jeg har selv en podcast, der hedder Historienørd. Den udkommer når jeg er inspireret. Ovenstående podcast-afsnit er optaget sammen med min kollega Katrine Ohlendorff.
Hvad kan man så bruge podcast til i undervisningen?
- Man kan lade eleverne lytte til en af de mange fantastiske podcast, der findes som lektie eller som del af den almindelige undervisning. Podcast kan tilgås på alle tidspunkter og benyttes til eksamen og repetition. De giver adgang til viden uanset læsefærdighed.
- Man kan producere podcast til eleverne. De kan omhandle faglige oplæg, interviews af eksterne eksperter, oplæsning af meget vanskelige kilder/tekster, studietips fra læsevejlederen eller studievejlederen og meget andet. Det giver eleven adgang til at lytte til korrekt fagsprog.
- Man kan lade eleverne producere deres egne podcast. Det kan være forskellige typer podcast – gerne de tunge, dybe og faglige. De kan øve formidling, interviewe eksperter og opsøge erfaringskilder. De kan motiveres af at formidle deres viden til omverdenen. De kan øve fagsprog og høre deres eget brug af fagsprog.
Sådan kan du lave manuskript til podcast
Format til podcast
Der er forskellige formater, man kan vælge ,når man laver en podcast. Her er fem forskellige måder man typisk udtrykker sig på.
Solo-podcast: Her er det kun en speaker uden andre deltagere.
Multihost-podcast: Her er der flere værter der taler. Det er et format der oftest bliver brugt både i podcast og i radioen. To værter der taler skaber bedre flow og mere dynamik ind i fremlæggelsen.
Interview-podcast: En populær genre inden for faglige podcast. Her interviewer podcast-værten oftest en gæst, der kommer med faglig indsigt.
Narration podcast: Her formidler en fortæller dokumentartisk, fagligt, eller fiktivt indhold. Podcasten kan indeholde lydeffekter, lydscener, interviews, men hele fortællingen holdes sammen og kommenteres af speakeren.
Radio-drama: Lyd-teater eller -film. Her er der flere deltagere der spiller forskellige roller, der er lydeffekter og musik.
Kilde: AU educate
Skrivetips til manuskript
Normal talehastighed er typisk mellem 130 til 150 ord i minuttet
Skriv korte sætninger
Overvej om dine sætninger kan splittes op i flere sætninger.
Ved interview skriv kun spørgsmål og brug noter til svar
Undgå forkortelser
Undgå både verbalsubstantiver (-ing og -else) og passiver (-s).
Manuskript læses bedst ved:
Skriftstørrelse 14
Linjeskift efter hver sætning
Skriv tal og målenheder som hele ord. KM=kilometer, 100=ethundrede.
Skriv gerne svære ord fonetisk (som de lyder). Socialisation= so-sja-li-sjon
Podcastmanuskript skabelon
| Overskrift: | |
| Intromusik 5 sek | |
|
Introduktion af podcast Introduktion af vært og gæst Introduktion af emne der gerne præsenteres som spørgsmål eller undren Vigtigste pointer fra podcasten fremhæves |
|
| Hovedindhold første del | |
| Hovedindhold anden del | |
| Hovedindhold tredje del | |
|
Opsamling Vigtigste pointer |
|
| Perspektivering: Hvilken betydning har denne viden for samfundet i dag Værter takker af |
|
| Outromusik 5 sek. |
Optag podcast i programmet Audacity: Introduktion.
Du eller dine elever kan lynhurtigt optage jeres podcast i programmet Audacity. Programmet er både til PC og Mac.
I videoen viser jeg, hvordan du simpelt kan optage en lydfil.
Programmet kan selvfølgeligt meget mere.
Får du mere blod på tanden, er det værd at vide noget om hvordan du forbedrer lyd og arbejder i flere forskellige lydspor.
Jeg anbefaler naturligvis mit eget kursus ;), hvor du får materiale både til dig selv og dine elever.
BOOK KURSUS
Vil du videre? Jeg udbyder kurser i podcast i undervisningen. Det er hands-on, praktisk og du får en masse materiale du kan bruge i undervisningen med det samme.
Eksempler på brug af podcast i undervisningen i gymnasiet
Eksempel 1: Videnskabelig elevpodcast. En sammenligning af Samsø og Roskilde.
Opgaven stillet til eleverne:
Samfundsfagopgave: Samsø vs Roskilde:
Faglige mål for projektet:
Få styr på hvad er: kvantitativ metode, kvalitativ metode, komparativ metode.
Undersøge en problemstilling med fokus på skillelinjer mellem Roskilde og Samsø.
Produkt: Lav en podcast. I må selv bestemme genre.
I lighed med SRP skal i selv finde på et emne.
I skal selv finde statistisk materiale og i skal selv lave aftaler med personer i skal interviewe.
Relevante kilder:
Danmarks statistik: Statistik-banken
Survey-bankens kommune undersøgelsen 2010 SURVEYBANKEN.DK kOMMMUNALE NØGLETAL 2010
Fra arbejderbevægelsens erhvervråd. Folk i job fraflytter udkanten og folk uden job kommer til
Eksempel 2: Ekspertinterview som eleverne skulle lytte til og uddrage væsentlige pointer.
Lyt til podcasten (52 min.) “Reenactment – Når historien genopføres i nutiden“.” fra podcasten “Historienørd”
Podcasten kan findes på din podcast-favoritafspiller.
Tag noter:
Hvad betyder reenactment?
Hvor kommer begrebet fra?
Hvad er målet med reenactment?
Hvem er Sarah Heil Jensen?
Hvad er Vikingetræffet?
Hvilken historisk værdi har reenactment?
Hvilken historisk indsigt giver reenactment?
Hvilken rolle spiller følelser i reenactment?
Hvilken rolle spiller reenactment for identitetsdannelse?
Hvad er professionel reenactment/eksperimentel arkæologi?
Hvilken forskelle er der på reenactment i virkeligheden og reenactment i computerspil?
Bonusinfo: Dette afsnit af “Historienørd” var den første podcast, jeg selv producerede. Der er nu 12 afsnit. Hvert afsnit bliver downloadet mellem 2000 og 4500 gange.
Eksempel 3: Studievejleder ved Roskilde Gymnasium Karsten Poulsen har et fire afsnit langt kursus om eksamensangt.
