Henning Romme Lund

Sparta og Athen i Assassin’s Creed Odyssey

Henning Romme Lund — Wed, 16 Oct 2019 20:49:04 +0000

Promobillede fra Assassins Creed Odyssey. Ubisoft 2018.

Krigen mellem Athen og Sparta, seksualitet og køn samt politiske rænkespil i antikken diskuteres med udgangspunkt i computerspillet Assassin’s Creed Odyssey.

Historienørd har i denne omgang besøg af cand.mag. i dansk og oldtidskundskab Katrine Ohlendorff, der med stoisk ro og athenes visdom fører os tilbage til det gamle Grækenland

Glæd dig til Togaklædte intellektuelle, krigeriske spartanere, demokratiets vugge, poesi, teater, bemalede skulpturer og templer.

Kilder:

Alle lydeffekter anvendt i podcasten er hentet fra Assassins Creed Odyssey. Ubisoft 201

Video af Athen rekonstruktion i Assassins Creed Odyssey. Fra IGN

Indlægget Sparta og Athen i Assassin’s Creed Odyssey blev først udgivet på Henning Romme Lund.

Computerspil – en fordør til fortiden og nutiden

Henning Romme Lund — Sun, 25 Aug 2019 18:33:06 +0000

Computerspilsindustrien er den største medieindustri. Hvorfor diskuterer vi kun spils indhold i sammenhæng med afhængighed, skoleskyderier og kæmpegevinster i e-sport, når computerspil idag er et spejl, hvori vi kan reflektere over fortid og nutid?

Computerspil er populærkultur, der er vinduer til verdener. Disse verdener kan være hundrede procent fiktive, eller de kan være bygget over en over en historisk fortid. Spil kan både fungere som digitale museer og digitale simulationer, der kan udforskes oftest i timer og dage. Spillene er samtidigt også kulturprodukter, der afspejler den samtid de er produceret i og derigennem rummer ideologiske perspektiver på nutiden.

Videotekst: Video fra computerspillet Medieval 2 – Total War, der viser Slaget ved Agincourt – et slag mellem Frankrig og England i 1415. Ny anvendelse militærteknologi (langbuen), fik her afgørende betydning for England og hvordan krige i fremtiden blev udkæmpet i sidste del af middelalderen.

Videotekst: Video fra Computerspillet Assasins Creed – Origins. Computerspil kan fungere som levende digitale museer, som kan supplere og levendegøre historiebogen. Her ses spillets fortolkning af mordet på Cæsar.

Computerspil er en digital kulturel udtryksform, som fylder meget. Næsten alle aldersgrupper spiller spil enten på PC, konsol eller smartphone. En amerikansk undersøgelse viser, at en stor del af alle aldersgrupper og køn spiller computerspil

Computerspilsindustrien er den største medieindustri med en årlig indtægt i 2017 på 116 milliarder dollars, hvilket slår tv og streamingindustrien, der har en indtægt på 105 milliarder dollars. Biograffilms indtægt var 41 milliarder dollars, og musikindustrien er dværgen med en indtægt på kun 17 milliarder dollars

Computerspils mediet er et både meget omfattende og varieret medie, der omfatter alt lige fra simple casual games, der kan spilles i bussen på en telefon, til episke spil der foregår i enorme verdener og kan tage op til 50 timer at gennemføre.

Computerspilsmediet fylder meget i den moderne medievirkelighed, men når det kommer til en akademisk forståelse af spillets indhold og udtryksform spiller det andenviolin til andre medieformer såsom film, bogen, fjernsyn, tv-serier, og aviser

Det skyldes sandsynligvis, at computerspil er et meget nyt medie, i modsætning til eksempelvis tekstanalyse, der trækker på en tusindårig forskningstradition med velafprøvede begreber. Der findes i dag begreber til computerspils-analyse, men der syntes ikke at herske bred enighed om hvilke der er de vigtigste endsige enighed om begrebernes indhold. Endvidere er analyse af computerspil stadigvæk et akademisk nicheforetagende, der dog til stadighed for mere og mere opmærksomhed.

Nogle af de mennesker der diskuterer sammenhængen mellem det digitale, nutid og fremtid, kan findes på podcasten “Historienørd“.
Søg den på din foretrukne podcastafspiller.

Kilder:

Creative Assembly (2006), Medieval 2 -Total War, Sega.

Chapman, Adam (2016), Digital Games as History – How videogames Represent the past and offer acces to historical practice, Routledge Advances in Game Studies.

Pew Research Center: Younger men play video games, but so do a diverse group of other Americans. Udgivet af PEW research. Sidst opdateret: 11.09.2017.

Reuters: Investing in the Soaring Popularity of Gaming. Udgivet af Reuters.

Ubisoft Montreal (2017), Assassins Creed – Origins, Ubisoft.

Indlægget Computerspil – en fordør til fortiden og nutiden blev først udgivet på Henning Romme Lund.

Podcast: Ægypten, Kleopatra og Cæsar i Assassins Creed Origins

Henning Romme Lund — Mon, 10 Dec 2018 16:05:18 +0000

Magt, mord, konspirationer, en larger than life kærlighedsaffære mellem Kleopatra og Cæsar, og østen møder vesten. Ægypten i ca. 50 fvt. havde det hele.

Vært Henning Romme Lund taler med Mikkel Lodahl, institutleder og lektor ved Dania Games, Erhvervsakademi Dania i Grenå, om Ægypten, der også er rammen for Computerspillet Assassins Creed Origins.

Lidt forringet lydkvalitet de første 5 minutter forårsaget af Skype.

Emnerne er:
Ægypten som land og nilens betydning.
Ægypen som civilisation mellem arabiske, vestlige og afrikanske kulturer.
Den politiske situation i Ægypten og Rom.
Origins som virtuelt museum.

Alle lydklip er fra spillet. “Assasins Creed Origins”, udgivet af Ubisoft

Indlægget Podcast: Ægypten, Kleopatra og Cæsar i Assassins Creed Origins blev først udgivet på Henning Romme Lund.

Manuskript til podcast

Henning Romme Lund — Wed, 24 Oct 2018 12:39:50 +0000

Skrivetips til podcast-manuskript

Normal talehastighed er typisk mellem 130 til 150 ord i minuttet
Skriv korte sætninger
Overvej om dine sætninger kan splitte op i flere sætninger.
Ved interview skriv kun spørgsmål og brug noter til svar
Undgå forkortelser
Undgå både verbalsubstantiver (-ing og -else) og passiver (-s).

Manuskript læses bedst ved:

Skriftstørrelse 14
Linjeskift efter hver sætning
Skriv tal og målenheder som hele ord. KM=kilometer, 100=ethundrede.
Skriv gerne svære ord fonetisk (som de lyder). Socialisation= so-sja-li-sjon

Indlægget Manuskript til podcast blev først udgivet på Henning Romme Lund.

Vild med viking

Henning Romme Lund — Thu, 11 Oct 2018 10:14:14 +0000

Det er blevet tid til hele to nye podcast med titlen “Vild med viking”

I første podcast diskuterer vi, hvordan man beskrev vikinger frem til 1900 tallet.

Anden podcast omhandler vikinger i moderne tid.

Podcastbeskrivelse:
Verden er vild med vikinger. Vi finder vikinger blandt legoklodser, i reklamer for kødpålæg, i nazismen, i filmatiseringer af MARVELs storslåede univers, ligesom den populære tv-serie ‘Vikings’ har de hårdføre nordboere som omdrejningspunktet for brutale og spændingsmættede fortællinger.

Mange forbinder vikinger med frådende overfaldsmænd, men hvor stammer vores forestillinger om vikinger og vikingetiden egentlig fra? Og i hvilken grad er billedet af den hærgende voldsmand overhovedet dækkende?

Lars Nielsen præsenterer med afsæt i vikingetiden en stribe farverige moderne tolkninger af vores vikingeforfædre og giver et bud på, hvorfor vikingetiden har så bred en attraktion.Ved lektor i historie og mediefag, Lars Nielsen og Historienørdvært Henning Romme Lund

Lydeffekter anvendt
1. Breathing quickly by DarkJoker +)
2. Crowd Shouting by DickBlox from http://freesound.org +)
3. Crushing waves by dobroide from http://www.freesound.org/people/dobroide/sounds/78665/ +)
4. Attack! by Erdie from freesound.org +)
5. Church bells by freesound.org +)
6. Runnig on Gravel by http://www.freesfx.co.uk/sfx/running +)
7. Creaky Chair 1 by ryancacophony from http://freesound.org +)
8. Agony Screams b by Than van Nispen and FreqMan of the Freesound Project +)
9. Viking call fra FreeSFX.co.uk
10. The Wheel of Pain (Shortened) by Basil Pouledaris *)
11. Sail in the Wind by Benboncan from http://freesound.org +)
12. Splashing Water by BLASTWAVE FX *)
13. Ship creak by freesound.org +)
14. Creaking Rigging by kehbe +)
15. Seagulls Call by RareSound from www.freesound.org +)
16. Harbour Ambience by www.soundsnap.com *)
17. Wind on Field by felix.blume from http://www.freesound.org +)

Indlægget Vild med viking blev først udgivet på Henning Romme Lund.

Kend dit digitale læremiddel

Henning Romme Lund — Mon, 24 Sep 2018 09:50:16 +0000

Brug digitale virkemidler, til det de er bedst til, og vær bevidst om de ting, som de ikke er så gode til.

Digitale læremidler, som anvendes i undervisning, kan opdeles i overordnet to forskellige kategorier; de ikke didaktiserede, såsom Word, Google Drive, Excell osv. og de didaktiserede såsom iBøger, faglige online quizzer, simulationer osv. , dvs. programmer lavet til undervisning

Jeg har i tabelform sammenfattet fordele og ulemper ved forskellige digitale læremidler med udgangspunkt i Jeppes Bundsgaard og Hansens Læremiddeltypologi.

Ifølge læringsforsker Christian Dalsgaard , skal man være forsigtigt med at anvende læringsmaterialetypologier for håndfast.
Selvom Bundsgaard og Hansen tilknytter en læringsteori til forskellige digitale læremidler, så er det i sidste ende lærerens rammesætning for undervisningen, der er bestemmende for hvilket læringsteoretisk tilgang som undervisningen organiseres efter.

Bundgaard og Hansens digitale læremiddeltypologi:


Navn og beskrivelse	Anvendelse	Læringsteoretisk- udgangspunkt	Fordele	Ulemper
Repetitive digitale læremidler: Eksempler: Digitale multible-choice quizzer og digitale test	Hjælper med at træne rutiner og genkendelse af fakta	Ofte udgangspunkt i behavioristisk læringsteori. Computeren kommer med et stimuli – et spørgsmål – eleven svarer og får så enten positiv eller negativ feedback	Aktiverer Muligt at arbejde i eget tempo Øjeblikkeligt feedback Kan træne begrebsligt korrekthed Kan give data til læreren	Lukkede opgaver hæmmer fagligt engagement, da mål med opgaver ofte er, at de skal færdiggøres Opgaver er ofte kontekstspecifikke, hvilket ofte gør dem svære at overfør til andre ikke helt ens problemstillinger
Formidlende digitale læremidler: Eksempler: iBøger og Fagplatforme Minder om papirbøger dog med digitale medier som video,links quizzer og regnearksdatasæt. Kan være lineær med en stadig øget progression eller som en hjemmeside med flere indgange til de faglige emner	Anvendes ofte ud fra strukturen: 1. læreren præsentere det faglige stof, 2. stiller en opgave med udgangspunkt i fagtekster, 3. tjekker om alle har forstået opgaven 4. elever i grupper eller alene arbejder med problemstillinger. 5. opsamling i plenum	Instruktivistisk og deduktivt. Viden kan overføres, i en regelbundet og generel form, der indlæres gennem bearbejdning	Systematisk og didaktisk formidling skaber klarhed og engagement Viden sættes i kontekst eksempelvis bliver grafer forklaret med grafer, tal og ord	Indeholder oftest faglig viden i en generaliseret form. Dette betyder, at de oftest ikke er opbygget sags- eller problemorienteret, hvilket oftest fører til, at eleverne ikke arbejder på de højeste taksonomiske niveauer
Stilladserende digitale læremidler: Eksempler Surveybanken.dk, Vismandsspillet.dk eller allerede færdigt lavede regnearksmodeller	Stilladserende virkemidler giver mulighed for at eksperimentere og erfare konsekvensen af hvis en faktor ændres eller fjernes	Kognitiv, konstruktivistisk Udgangspunktet er, at viden ikke kan overføres, men må skabes hos eleven selv gennem problemløsning.	Tillader og indbyder til eksperimenter og skabelse af egne erfaringer. Elevstyret	Læreren skal bruge tid til at rammesætte brug. Stilladsering kan fungere, som en krykke eleverne har svært ved frigøres sig fra
Praksisstilladserende digitale læremidler: Jeg har ikke kendskab til praksisstilladserende læremidler inden for gymnasiet fagrækker Læreren må derfor skabe sit eget.	Simulerer og understøtter professionelle praksisser som journalist, embedsmand eller politiker osv. Muliggør samarbejde og videndeling	Socialkonstruktivistisk læringsteori eller socialkulturel læringsteori. Videnstilegnelse sker intersubjektivt og som del af en kollaberativ proces.	Praksisnære problemstillin-ger kræver anvendelse af viden af højere taksonomisk orden	Elevsamarbejde og anvendelse af praksisnære autentisk værktøjer kan være kompliceret, og dermed svært og overskueligt for nogle elever. Lærerens rolle er derfor også at reducere kompleksiteten Tidskrævende for læreren, at opbygge digitale stilladser, da de ikke findes i færdig købt form

(Bundsgaard og Hansen, 2013).

Kilder:
Bundsgaard J. & Hansen T.I.(2013), forskningsrapporten “Kvaliteter ved digitale læremidler og ved pædagogiske praksisser med digitale læremidler”. København: Undervisningsministeriet.

Hansen, J.H. (2007)”Digitale didaktiske læremidler – bidrag til en lærermiddeltypologi”, i “Gymnasiepædagogik 61 – Læremidler i didaktisk sammenhæng”.

Rambøll Management Consulting og Boston Consulting (2014). Anvendelse af digitale læremidler – Effektmåling, København: Rambøll Management Consulting og Boston Consulting.

Indlægget Kend dit digitale læremiddel blev først udgivet på Henning Romme Lund.

Differentiering med flipped classroom

Henning Romme Lund — Mon, 17 Sep 2018 11:10:02 +0000

“Det at videoen er digital, åbner op for en række muligheder for at differentiere, fordi eleverne får mere kontrol over foredraget. De kan pause, spole, gense eller se videoen langsommere eller hurtigere. De kan kort sagt arbejde med videoforedraget i deres eget tempo.

Har de behov for at tage mange noter, kan de gøre det. De sætter bare videoen på pause. Har de behov for at få gentaget centrale pointer, spoler de tilbage. Nyder de at sidde i sofaen, toget, bussen eller andet sted, så kan de også gøre det.

Mine elevers evalueringer af videoerne har vist, at nogle primært bruger den, inden de påbegynder tekstlæsningen for at skabe et læsefokus, mens andre anvender videoen efter læsningen til at tjekke, om de rent faktisk har forstået teksten, og om de har fokuseret på det rigtige. Eleverne kan også vælge at se videoen med en læsemakker eller en forælder og dér uforstyrret diskutere videoens indhold. En video giver, som mine elever har sagt det, “mere fleksibilitet” og “frihed og selvstændighed”.”

Citatet er fra bogen “Flipped Classroom – kom godt i gang”

Her har jeg igen filmet Rasmus Kragh Wendelbo fra Svendborg Gymnasium, som er en yderst habil flipper. Han har bidraget med praktiske undervisnings-eksempler til min bog Flipped Classroom – kom godt i gang” fra Systime – bedre læring. Han fortæller her, om hvordan han bruger videoer i hans lektioner. Rasmus har desuden bidraget til antologierne “Flip din Undervisning” og “Alle kan flippe”. Han blogger på http://gymlab.dk/ .

Indlægget Differentiering med flipped classroom blev først udgivet på Henning Romme Lund.

Installer Audacity

Henning Romme Lund — Thu, 06 Sep 2018 15:39:11 +0000

Her er en lille video-installationsvejledning til hvordan man installere Audacity, som jeg selv bruger til optage og klippe min egne podcasts.

1. Download” Audacity”, som er lydredigeringsprogrammet og installer det.

Audacity downloades fra https://www.audacityteam.org/

Nedenunder er nogle gode direkte links:

Download Audacity til Mac

Download Audacity til windows

Download “LAME MP Encoder” som er et lille tilføjelsesprogram til Audacity, så det kan gemme den endelige lydfil i det kendte MP3 format.

Download Lame til Mac

Download Lame til PC

Indlægget Installer Audacity blev først udgivet på Henning Romme Lund.

Just in time teaching (JITT)

Henning Romme Lund — Wed, 05 Sep 2018 18:32:26 +0000

“Just in time teaching (JITT) er en metode, der ofte er anvendt med video. Elever ser video og besvarer spørgsmål i en elektronisk formular. En elektronisk formular er et spørgeskema, der både indeholder video, multiple-choice-spørgsmål, åbne spørgsmål og video.

Du får automatisk tilsendt svarene. Du kan med udgangspunkt i besvarelserne få et mere præcist billede af elevernes forståelse af videoforedraget og planlægge din time derefter.

De elektroniske formularer bruges også til at kontrollere, om eleverne har forberedt sig og set videoen.”

Citatet er fra min bog “Flipped Classroom – kom godt i gang” fra forlaget Systime.

Han fortæller her, om hvordan han bruger videoer i hans lektioner. Rasmus har desuden bidraget til antologierne “Flip din Undervisning” og “Alle kan flippe”(22f) Han blogger på http://gymlab.dk/

Indlægget Just in time teaching (JITT) blev først udgivet på Henning Romme Lund.

Podcast: 1. verdenskrig og den afroamerikanske enhed Harlem Hellfighters

Henning Romme Lund — Sun, 27 May 2018 14:41:53 +0000

Forstå hvorfor der er en afroamerikaner i fransk uniform på forsiden af 1. verdenskrigscomputerspillet Battlefield 1. Denne “Historienørd” podcast handler om amerikanske sorte soldaters heroiske indsats under 1. verdenskrig, som den fremtræder I computerspillet Battlefield 1 og i virkeligheden. Historienørd fortæller om den legendariske afroamerikanske enhed Harlem Hellfighters, der er blevet udødeliggjort i computerspil, tegneserier og flere bøger.

Historienørd podcasten kan nu findes på iTunes til alle dem med Apple, Spreaker eller din foretrukne podcastafspiller eller din foretrukne podcastafspiller. Finder du Historienørd interessant eller underholdende, så er du hermed opfordret til at anmelde og abonnere på den på iTunes. Den bliver mere synlig på den måde.

Lyd anvendt:

Battleefield 1 af DICE, 2016 udgivet af EA. Første mission.
Air strike by By BDaveincamas, Alienbomb — www.freesound.org
Close distance fire by By Cam.dudes and Matt.g — www.freesound.org
Battlefield ambience by By Justkiddink — www.freesound.org
Warfare Background by Juskiddink of the Freesound
Project Cannon shot near by Man from http://freesound.org
Running Soldier by soundfx.com +)
Agony Screams b by Than van Nispen and FreqMan of the Freesound
Project marching band by By daveincamas — freesound.org
Large crowd cheer by by wanna73 — freesound.org
Outdoor applause by by wim — freesound.org +)
Car Horn 1 by By Zerolagtime — wwwfreesound.org
Cheers and Applause by qubodup from http://freesound.org

Error: The resource attribute is invalid.

Indlægget Podcast: 1. verdenskrig og den afroamerikanske enhed Harlem Hellfighters blev først udgivet på Henning Romme Lund.