“Det at videoen er digital, åbner op for en række muligheder for at differentiere, fordi eleverne får mere kontrol over foredraget. De kan pause, spole, gense eller se videoen langsommere eller hurtigere. De kan kort sagt arbejde med videoforedraget i deres eget tempo.

Har de behov for at tage mange noter, kan de gøre det. De sætter bare videoen på pause. Har de behov for at få gentaget centrale pointer, spoler de tilbage. Nyder de at sidde i sofaen, toget, bussen eller andet sted, så kan de også gøre det.

Mine elevers evalueringer af videoerne har vist, at nogle primært bruger den, inden de påbegynder tekstlæsningen for at skabe et læsefokus, mens andre anvender videoen efter læsningen til at tjekke, om de rent faktisk har forstået teksten, og om de har fokuseret på det rigtige. Eleverne kan også vælge at se videoen med en læsemakker eller en forælder og dér uforstyrret diskutere videoens indhold. En video giver, som mine elever har sagt det, “mere fleksibilitet” og “frihed og selvstændighed”.”

Citatet er fra bogen “Flipped Classroom – kom godt i gang”

Her har jeg igen filmet Rasmus Kragh Wendelbo fra Svendborg Gymnasium, som er en yderst habil flipper. Han har bidraget med praktiske undervisnings-eksempler til min bog Flipped Classroom – kom godt i gang” fra Systime – bedre læring. Han fortæller her, om hvordan han bruger videoer i hans lektioner. Rasmus har desuden bidraget til antologierne “Flip din Undervisning” og “Alle kan flippe”. Han blogger på http://gymlab.dk/ .

“Just in time teaching (JITT) er en metode, der ofte er anvendt med video. Elever ser video og besvarer spørgsmål i en elektronisk formular. En elektronisk formular er et spørgeskema, der både indeholder video, multiple-choice-spørgsmål, åbne spørgsmål og video.

Du får automatisk tilsendt svarene. Du kan med udgangspunkt i besvarelserne få et mere præcist billede af elevernes forståelse af videoforedraget og planlægge din time derefter.

De elektroniske formularer bruges også til at kontrollere, om eleverne har forberedt sig og set videoen.”

Citatet er fra min bog “Flipped Classroom – kom godt i gang” fra forlaget Systime.

Her har jeg igen filmet Rasmus Kragh Wendelbo fra Svendborg Gymnasium, som er en yderst habil flipper. Han har bidraget med praktiske undervisnings-eksempler til min bog Flipped Classroom – kom godt i gang” fra Systime.

Han fortæller her, om hvordan han bruger videoer i hans lektioner. Rasmus har desuden bidraget til antologierne “Flip din Undervisning” og “Alle kan flippe”(22f) Han blogger på http://gymlab.dk/

“Flipped classroom videoer kan indgå i lektioner (In-class flip). Det giver eleverne mulighed for at arbejde sig fremad under lektion i deres eget tempo. Det gør de ved skiftevis at se video, læse tekst og løse opgaver i en forløbsrække, som du har bestemt. Du har mulighed for at planlægge progression igennem hele lektionen, så du bevæger eleverne fra det redegørende til det vurderende og skabende niveau. Denne form er god, fordi progressionen er tydelig for eleverne og arbejdsprocessen forgår i små, overskuelige, faglige bidder.” Citat fra bogen “Flipped Classroom – kom godt i gang”

Her har jeg filmet Rasmus Kragh Wendelbo fra Svendborg Gymnasium, som er en yderst habil flipper. Han har bidraget med praktiske undervisnings-eksempler til min bog Flipped Classroom – kom godt i gang” fra Systime – bedre læring. Han fortæller her, om hvordan han bruger videoer i hans lektioner.

Rasmus har desuden bidraget til antologierne “Flip din Undervisning” og “Alle kan flippe”.
Han blogger på http://gymlab.dk/

Elevernes selvvurderede læringseffekt i min undervisning hos en 1g sproglig klasse. Eleverne skulle svare på “Hvilke undervisningsaktiviteter de lærer bedst af?”. Mulighed for flere svar.

Der er række interessante tal. 65,2% lærer bedst af videoer inddraget i undervisningen. Det såkaldte in-class flip er mere populært end videoer derhjemme.

“Se faglige videoer i hjemme, skrive noter til dem med baggrund i fokusspørgsmål på lectio” er det 47,8 %

Mere overraskende tal er;

at på trods af at videoer anvendes til at skabe mere elevaktivitet, så mener 60,9%, at “Klassegennemgang hvor lærer forklarer og elever byder ind” , at de lærer bedst ved denne undervisningform.

Gruppearbejdet er lavere rangerende med 30,4 %, under “Løse opgaver individuelt i timen” med 52,2%.

Det ses også tydeligt, at fagbøger med et høj lixtal og et udpræget teknisk fagsprog er vanskeligt at bruge for eleverne endnu. 8,7% lærer bedst ved at læse bøger. Dette tal er lavt og skulle med større kendskab til fagssprog gerne komme op.

Video er en central del af flipped classroom og flipped learning. Mit absolut ynglingsprogram til at lave videoer med er screen-cast-o-matic. Programmet er super simpelt og hurtigt at arbejde med. Jeg viser her på tre minutter, hvordan du optager en video og gemmer den som videofil på din harddisk.

Hun skriver blandt andet i artiklen “Hvorfor (ikke) flippe” i den nye danske antologi om flipped learning “Alle Kan Flippe”, at nyere forskning viser at;

“Nogle elever har nemt ved og lærer godt af visse undervisningsformer, mens andre elever har nemt ved og lærer godt af andre former.

Mine videoer har traditionelt “boet” på det åbne YouTube, men jeg er begyndt at lægge videoer op i mine klassers Google Drive mapper.

Så jeg forsøger at bevæge mig væk fra YouTube, der er en åben platform, til Google Drive der er en lukket platform.

Ideen er at skabe mere overskuelighed og mindre distraktioner, ved at samle det mest relevante et sted.

Det betyder ikke, at eleverne ikke skal bruge andres ressourcer på internettet, men på Google Drevet vil der være overskueligt, begrænset og tilstrækkeligt informationsudvalg.

Målet er er reducere kompleksiteten for eleverne.

Brug billeder og tale sammen, så husker elever og studerende bedre dine videoer. Billede og lyd er organiseret forskellige steder i hjernen. Både den auditive og visuelle repræsentation kan anvendes til at hente information fra langtidshukommelsen. Der er derved større chance for genhente information hvis den hænger på to forskellige mentale “knager”. Dual coding-teori har rødder i den kognitive psykologi.