Brug digitale virkemidler, til det de er bedst til, og vær bevidst om de ting, som de ikke er så gode til.
Digitale læremidler, som anvendes i undervisning, kan opdeles i overordnet to forskellige kategorier; de ikke didaktiserede, såsom Word, Google Drive, Excell osv. og de didaktiserede såsom iBøger, faglige online quizzer, simulationer osv. , dvs. programmer lavet til undervisning
Jeg har i tabelform sammenfattet fordele og ulemper ved forskellige digitale læremidler med udgangspunkt i Jeppes Bundsgaard og Hansens Læremiddeltypologi.
Ifølge læringsforsker Christian Dalsgaard , skal man være forsigtigt med at anvende læringsmaterialetypologier for håndfast.
Selvom Bundsgaard og Hansen tilknytter en læringsteori til forskellige digitale læremidler, så er det i sidste ende lærerens rammesætning for undervisningen, der er bestemmende for hvilket læringsteoretisk tilgang som undervisningen organiseres efter.
Bundgaard og Hansens digitale læremiddeltypologi:
| Navn og beskrivelse | Anvendelse | Læringsteoretisk- udgangspunkt |
Fordele | Ulemper |
| Repetitive digitale læremidler:
Eksempler:
|
Hjælper med at træne rutiner og genkendelse af fakta | Ofte udgangspunkt i behavioristisk læringsteori.
Computeren kommer med et stimuli – et spørgsmål – eleven svarer og får så enten positiv eller negativ feedback |
Aktiverer
Muligt at arbejde i eget tempo Øjeblikkeligt feedback Kan træne begrebsligt korrekthed Kan give data til læreren |
Lukkede opgaver hæmmer fagligt engagement, da mål med opgaver ofte er, at de skal færdiggøres
Opgaver er ofte kontekstspecifikke, hvilket ofte gør dem svære at overfør til andre ikke helt ens problemstillinger |
| Formidlende digitale læremidler:
Eksempler:
Minder om papirbøger dog med digitale medier som video,links quizzer og regnearksdatasæt. Kan være lineær med en stadig øget progression eller som en hjemmeside med flere indgange til de faglige emner |
Anvendes ofte ud fra strukturen:
1. læreren præsentere det faglige stof, |
Instruktivistisk og deduktivt.
Viden kan overføres, i en regelbundet og generel form, der indlæres gennem bearbejdning |
Systematisk og didaktisk formidling skaber klarhed og engagement
Viden sættes i kontekst eksempelvis bliver grafer forklaret med grafer, tal og ord |
Indeholder oftest faglig viden i en generaliseret form. Dette betyder, at de oftest ikke er opbygget sags- eller problemorienteret, hvilket oftest fører til, at eleverne ikke arbejder på de højeste taksonomiske niveauer |
| Stilladserende digitale læremidler:
Eksempler |
Stilladserende virkemidler giver mulighed for at eksperimentere og erfare konsekvensen af hvis en faktor ændres eller fjernes | Kognitiv, konstruktivistisk Udgangspunktet er, at viden ikke kan overføres, men må skabes hos eleven selv gennem problemløsning. | Tillader og indbyder til eksperimenter og skabelse af egne erfaringer.
Elevstyret |
Læreren skal bruge tid til at rammesætte brug.
Stilladsering kan fungere, som en krykke eleverne har svært ved frigøres sig fra |
| Praksisstilladserende digitale læremidler:
Jeg har ikke kendskab til praksisstilladserende læremidler inden for gymnasiet fagrækker Læreren må derfor skabe sit eget.
|
Simulerer og understøtter professionelle praksisser som journalist, embedsmand eller politiker osv.
Muliggør samarbejde og videndeling
|
Socialkonstruktivistisk læringsteori eller socialkulturel læringsteori.
Videnstilegnelse sker intersubjektivt og som del af en kollaberativ proces. |
Praksisnære problemstillin-ger kræver anvendelse af viden af højere taksonomisk orden | Elevsamarbejde og anvendelse af praksisnære autentisk værktøjer kan være kompliceret, og dermed svært og overskueligt for nogle elever.
Lærerens rolle er derfor også at reducere kompleksiteten
Tidskrævende for læreren, at opbygge digitale stilladser, da de ikke findes i færdig købt form |
(Bundsgaard og Hansen, 2013).
Kilder:
Bundsgaard J. & Hansen T.I.(2013), forskningsrapporten “Kvaliteter ved digitale læremidler og ved pædagogiske praksisser med digitale læremidler”. København: Undervisningsministeriet.
Hansen, J.H. (2007)”Digitale didaktiske læremidler – bidrag til en lærermiddeltypologi”, i “Gymnasiepædagogik 61 – Læremidler i didaktisk sammenhæng”.
Rambøll Management Consulting og Boston Consulting (2014). Anvendelse af digitale læremidler – Effektmåling, København: Rambøll Management Consulting og Boston Consulting.
Seneste kommentarer